Suzuki Jimny
Den legendariske Suzuki Jimny er en stærk og rå-charmerende offroader. Ideel som en frisk varebil i byen til den professionelle bruger, som arbejdshest i naturen eller til den private eventyrer med offroad ambitioner. Med sine kompakte dimensioner, robuste konstruktion og avancerede 4WD-system klarer Jimny det mest krævende terræn.
Offroad-legenden Suzuki Jimny
Både ude og inde strutter offroad-legenden Jimny af selvtillid. Alt er gennemtænkt og designet, så det lille muskelbundt kan bruges både som professionelt arbejdsredskab og som mobilt hobbyrum. Jimny er indbegrebet af effektivitet og funktionalitet. Jimny er en ægte offroader med firehjulstræk, stor frihøjde og reduktionsgear, der gør det muligt at køre ekstremt offroad. Udstyrslisten er lang, også når det gælder sikkerheden, hvor automatisk nødbremse fx er standard. Og så kan du trække 1300 kg på anhængerkrogen.
Den solide og holdbare Suzuki Jimny
Hvor de fleste biler har selvbærende karrosseri og uafhængige hjulophæng, er Jimny-karrosseriet boltet fast på sin solide chassisramme, og hjulakslerne er stive. Eller sagt på en anden måde: Alt i Jimny er målrettet offroad-kørsel. Selv styretøjet med kuglekredsløb er valgt, fordi det er det bedste til terrænkørsel.
Suzuki Jimny med Allgrip Pro 4WD
Suzuki Jimny’s AllGrip Pro 4WD er skabt til dem, der vil ud over stepperne. Systemet betjenes med en lille ekstra gearstang, der giver en direkte føling med skiftet. Almindeligvis kører Jimny med baghjulstræk, men du kan skifte til firehjulstræk ved kørsel på løst underlag. Og til de seriøse udfordringer kan du vælge reduktionsgearet, der giver endnu bedre kontrol med bilen ved offroad kørsel.
Jimny kommer med en gennemtænkt robust motor
Suzukis robuste 1.5 benzinmotor har 4-cylindre, 16V og VVT-system. Den yder 102 HK og leverer et kraftfuldt moment i en stor del af sit arbejdsområde. Dermed får du smidige kræfter til effektiv offroad-kørsel.
Knastaksler med kædetræk giver længere holdbarhed og kræver mindre vedligeholdelse. Remme og andre vitale dele er afskærmet for at beskytte dem fra jord og grus. Styretøjet har kuglekredsløb, fordi det bedre opsuger de hårde stød fra forhjulene.
I det hele taget er Jimny optimeret til offroad-kørsel. Men den kan sagtens begå sig på asfalt også. Man skal bare være klar over, at den opfører sig anderledes end almindelige SUV'er og personbiler - simpelthen fordi den er skabt til offroad.
Jimny er skabt til terrænkørsel
En bils egenskaber i terrænet defineres i høj grad af chassisrammen, hjulophængene, karrosseriets terrænvinkler og 4WD-systemet. På alle disse punkter lever Jimny til fulde op til betegnelsen "ægte offroader". Alt ved den er nemlig optimeret til terrænkørsel.
Når bilen kører i ujævnt og uvejsomt terræn, skal hjulenes ophæng og affjedring være gedigent monteret for bedre at kunne modstå belastningerne. Her kommer Jimnys solide chassisramme til sin ret. Den er forstærket med ekstra tværgående vanger for og bag samt en krydsvange nær midten. Karrosseriet er boltet fast til rammen, som også forankrer undervognens komponenter.
Både for og bag er der stive aksler, 3-ledsophæng og skruefjedre med lang vandring. Formålet med denne konstruktion er at modstå de store belastninger, som hjulene udsættes for i terrænet. Stive aksler har også den fordel, at hjulene påvirker hinanden på tværs. Hvis et hjul presses opad, vil hjulet i modsatte side presses nedad med bedre mulighed for at finde vejgreb i terrænets fordybninger.
Korte udhæng for og bag sikrer Jimny store indgangs- og afgangsvinkler. Det optimerer bilens evne til at møde skrænter og komme væk fra dem igen uden at få skader på kofangere eller undervogn. En kort akselafstand og en flot frihøjde bidrager også positivt.
Med Suzuki Jimny får du en omfattende sikkerhedspakke
Jimny har en omfattende sikkerhedspakke som standardudstyr blandt andet det meget avancerede nødbremsesystem Dual Sensor Brake Support. Et kamera og en laser-sensor registrerer objekter foran bilen - herunder deres form, afstanden til dem og deres hastighed.
Ved at anvende både kamera og laser bliver systemet mere driftssikkert også under dårlige vejrforhold, og det kan reagere på både biler og fodgængere. Nødbremsesystemet indeholder også vognbaneassistent, slingreadvarsel og skiltegenkendelse.
Du kan også få Suzuki Jimny som Van
Suzuki Jimny Van er en fabriksbygget varebil til gavn for funktionalitet og sikkerhed med en solid adskillelse mellem varerum og kabine. Varerummet er helt regulært med plads til 863 liter bagage og et plant gulv, så pladsen kan udnyttes optimalt. Døråbningen bag er over en meter bred. Døren åbner til siden for at give ekstra nem adgang til varerummet, og skulle uheldet være ude, er det rart at vide, at bagdøren også kan åbnes indefra.
Suzuki Jimny udstyrsvarianter
Suzuki Jimny findes i forskellige udstyrsvarianter, som du kan se i prislisten øverst på siden.
Anmeldelser af Suzuki Jimny
” For den har en charme, som er svært at sætte pris på. Den er en yderst terrængående bil, som ikke er bange for mudder, knæhøje vandløb og stejle bakker. For den kommer med en rigtig firehjulstrækker-opbygning med stiv ramme, reduktionsgear, firehjulstræk etc.”
- Avisen (Læs anmeldelsen her)
” Suzuki Jimny er den sidste actionhelt - den kører lige op med Land Rover Defender og Jeep Wrangler i skoven, men koster en fjerdedel og fylder ikke mere end en overvægtig fuglekigger. ”
- Biltorvet (Læs anmeldelsen her)
” Jimny er ikke sat i verden for at køre på motorvej. Så bedøm den ikke på det. Men slip Jimny løs i en grusgrav eller på en pløjemark, og dens imponerende egenskaber i mudderhuller, i dybe hjulspor op og ned ad stejle bakker sikrer øre-til-øre-smil. En vurdering som allround-køretøj ville højst kunne give tre stjerner. Men en bil skal vurderes på det, den er sat i verden for. Derfor fem stjerner til Jimny. ”
- Hvilkenbil (Læs anmeldelsen her)
” Det er en charmerende lille trold, og selvom vi ellers normalt er praktisk anlagt her på Bilbloggen.dk, så kan vi ikke lade være med at blive en anelse forelskede i den lille off-road bil fra Japan. ”
- Bilbloggen (Læs anmeldelsen her)