Race for Oceans

Volvo Cars er stolte samarbejspartner for Race For Oceans 

Race for Oceans er en event, der henvender sig til alle med passion for havet. Formålet er, at skabe fokus på den stigende plastikforurening i havene omkring os og sikre et bedre miljø, hvilket netop er en del af Volvos mærkeværdier - Volvo er det europæiske bilmærke som går mest op i miljø og derfor er det vigtigt at bakke op om initiativer som disse. Race for Oceans strækker sig over 10 dage fra 13-22. august 2019, og eventen understøtter FN’s Verdensmål 14 - Livet i havet.


Konceptet består af tre dele:

1. Sportsevent, der er selve hovedaktiviteten

2. Strandrensning på udvalgte strækninger 

3. walk & talks, hvor konsekvenserne og løsningsforslag af plastikforureningen drøftes. 



SPORTSEVENTS

Fællesskabet er i højsæde under sportseventen, hvor deltagerne hjælper hinanden med at flytte en depeche fra Sylt til Skagen over 10 dage. Ruten er inddelt i 189 sektioner, hvor man kan tilmelde sig en eller flere sektioner. Tilmelding sker på www.raceforoceans.org Hver sektion er fra 1-12 km. Disciplinerne er givet på forhånd i form af enten løb/gang på stranden, SUP, havkajak eller open water svømning, alt efter forholdene på den enkelte strækning. Prisen er 150 kr. pr. deltager og evt. overskud går til organisationen Plastic Change

Her foregår sportsevents i Nordjylland:

  • Søndag d. 18/8 kl 9.00 fra Westwind Surfshop i Klitmøller – Stranden ud for Svinkløv Badehotel
  • Mandag d. 19/8 kl 9.00 fra stranden ud for Svinkløv Badehotel – North Shore Surf i Løkken
  • Tirsdag d. 20/8 kl 9.00 fra North Shore Surf i Løkken – Stranden ud for Skallerup Seaside resort
  • Onsdag d. 21/8 kl 9.00 fra stranden ud for Skallerup Seaside resort –  Det Blå Ishus i Tversted
  • Torsdag d. 22/8 kl 9.00 fra Det Blå Ishus i Tversted – Stranden ud for Det Grå Fyr i Skagen



STRANDRENSNING

Der vil på nedenstående eventdage også blive arrangeret strandrensninger. Disse planlægges i samarbejde med Kommunernes Internationale Miljø Organisation (KIMO), udvalgte kommuner samt ikke mindst lokale ildsjæle. Strandrensning er for dig, der bekymrer sig om den stigende plastikforurening i havene omkring os, og som gerne vil bidrage lokalt til at vi i fællesskab renser stranden. Alt du skal medbringe er dit gode humør og evt. et par arbejdshandsker.

Der er strandrensninger på følgende dage:

  • Mandag d. 19/8 kl 16-18, Grønhøj strand (mødes ved nedkørsel til stranden)
  • Tirsdag d. 20/8 kl 9-11 Lønstrup (mødes ved p-plads foran NyForm)
  • Onsdag d. 21/8 kl 9-11 Tårnby (mødes på P-plads ved Kærsgård strand)
  • Torsdag d. 22/8 Tversted (mødes ved stranden ud for det Blå Ishus)  (tidspunkt følger)

Tilmelding: er gratis og kan ske via Race for Oceans’ facebook-side - https://www.facebook.com/raceforoceans/ (se under begivenheder) 



WALK AND TALKS

Walk & Talks er for dig der bekymrer sig om den stigende plastikforurening i havene omkring os, og som gerne vil vide mere om, hvad vi kan gøre ved det. Debatten ledes af Henrik Beha fra Plastic Change. Plastic Change inviterer alle med passion for havet til en gåtur og debat langs kysten.

  • Tirsdag d. 20/8 kl 8.30-11.30 i Løkken (mødes ved North Shore Surf)
  • Onsdag d. 21/8 kl 10-13 i Hirtshals (Sigurd Espersensvej, p-pladsen ud mod stranden)
  • Torsdag d. 22/8 kl 8.30-11.30 i Tversted (mødes ved Det blå Ishus) 

Tilmelding: er gratis og sker via Race for Oceans’ facebook-side. - https://www.facebook.com/raceforoceans/ (se under begivenheder) 



Pedersen & Nielsen vil som autoriseret Volvo-forhandler bakke op om eventen lokalt på de fire følgende lokationer: 

  • Mandag den 19. aug. i Løkken. 
  • Tirsdag den 20. aug. i Skallerup Klit
  • Onsdag den 21. aug.  i Tversted
  • Og torsdag den 22. aug. på Skagen.

 

Vil du være med til at gøre en forskel? 

Vi vil elske, hvis du vil være med til denne unikke event og bidrage til det fællesskab, der skal være for at få en depeche flyttet fra Sylt til Skagen. Så tilmeld dig i sporteventen, tag handskerne på til strandrensning, kom og deltag i Walk & Talks eller duk op som tilskuer - ALLE ER VELKOMNE.