Volvo V60 kåret til Årets Businessbil

Ny Volvo V60 er Årets Businessbil 2019

Den nye Volvo V60 er netop blevet kåret til Årets Businessbil 2019 af Fagforeningen Business Danmark og Jyllands-Posten.

Volvo V60 en sikker vinder

Volvo V60 blev en sikker vinder af kåringen som Årets Businessbil 2019 foran VW Passat og Opel Insignia. Kåringen har fokus på firmabilen som arbejdsredskab, og den nye Volvo V60 vandt på sin gode plads, optimal indretning og førerindstilling, indbydende design og fin værdi for pengene.


Et af kriterierne i år var, at bilerne maksimalt måtte have en beskatningsværdi på kr. 400.000. De skulle have dieselmotor og gerne automatgear. Der var nomineret 10 biler i alt: Volvo V60, Mazda 6, VW Passat, Peugeot 508, Opel Insignia, Ford Mondeo, Audi A4, VW Tiguan, Volvo XC40 samt BMW X2.


Modellen Volvo V60 D4 aut. Momentum 190 hk hentede toppoint fra næsten alle jurymedlemmerne, og vandt suverænt med den klareste sejr i alle de år, hvor kåringen har fundet sted.


- Volvo V60 er en suverænt sikker svensk vinder. Den har god komfort, er praktisk og rummelig i et lækkert design. Den har komfortable og sikre køreegenskaber med godt udstyr til en fornuftig beskatning,” begrunder Lars Bundgaard, der er formand for trafikpolitisk udvalg hos Business Danmark.

Stor begejstring hos Volvo Car Denmark

Hos Volvo Car Denmark er der naturligvis stor begejstring for kåringen.

- Vi er meget stolte over, at Volvo V60 nu er blevet kåret til ”Årets Business Bil 2019” af både journalister, en fysioterapeut samt ikke mindst 10 drevne firmabilsbilister. Bilen bliver rost for dens fremragende siddekomfort, køreegenskaber, design og naturligvis det høje sikkerhedsniveau, og det er netop de parametre, Volvo har fokus på, når vi udvikler nye modeller. Vi kalder det ”Designed around you” – altså fokus på kunden, siger adm. direktør hos Volvo Car Denmark, Magnus Boman.

Læs mere om Volvo V60 her.