Tillykke med din Volvo!

Vi er virkelig glade for, at du har valgt os, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at din oplevelse bliver så god som muligt, når du snart henter din nye bil.

Her på denne side finder du en guide, der kan hjælpe dig med at forberede dig forud for afhentningen. Vi er naturligvis klar til at hjælpe dig på dagen, men hvis du allerede har styr på din Google-konto og installationen af Volvo Cars app'en, så vil det gøre processen nemmere. 

Her er de tre trin, som du med fordel kan gå igennem inden afhentningen af din nye bil:

Trin 1

Oprettelse af en Google Konto
For at kunne forbinde med din Volvo er det nødvendigt med en Google Konto. Dette skyldes, at Volvo har valgt Android som leverandør.

En Google Konto giver adgang til en række Google-produkter og inkluderer som standard en Gmail-konto. Det er helt op til dig, om du ønsker at benytte dig af disse produkter, da det ikke er et krav. Det påvirker heller ikke din nuværende mailadresse eller lignende.

OBS! - Hvis du allerede har en Google Konto, behøver du blot at huske dit brugernavn (*@gmail.com) og dit password.

Trin 2

Download Volvo Cars app'en
Hvis du har en smartphone, kan du downloade Volvo Cars app'en, hvor du får adgang til en række smarte funktioner til din bil. Volvo Cars app'en kan fås til både Apple, Android og Windows telefoner.

Opret en Volvo ID
Når du har installeret Volvo Cars app'en på din telefon, kan du oprette en Volvo ID. Denne ID bruger vi til at etablere forbindelse mellem dig og din nye bil. Det eneste, du skal huske, er det brugernavn, du vælger, samt adgangskoden.

OBS! - Når du har installeret og oprettet din Volvo ID, kan du ikke benytte appen endnu. Det bliver først muligt, når vi opretter forbindelsen på afhentningsdagen.

Trin 3

Dette gælder kun udvalgte modeller fra modelår 2022-23
HotSpot Drive er en tjeneste fra Deutsche Telekom, som, når den aktiveres, giver dig mulighed for at bruge forbindelsestjenester som telematik, navigation og apps i dit køretøj. Hvis dit køretøj opfylder de tekniske krav til et Wi-Fi-hotspot, vil du og dine passagerer kunne forbinde jeres mobile enheder til køretøjets Wi-Fi. Hvis dit køretøj opfylder de tekniske krav til brug af Google Automotive Services, vil du kunne benytte disse tjenester via dit køretøjs infotainmentsystem.

Bliv kontaktet af en medarbejder